I øjeblikket udnytter svindlere, at Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med overgangen til MitID sender Digital Post til borgerne omkring opdatering af NemID oplysninger.
I forsøg på svindel har flere borgere modtaget svindelmail, sms’er og fupopkald, som udgiver sig for at være Digitaliseringsstyrelsen. Det kan være svært at spotte sådanne phishing-forsøg. Men der er nogle ting, man som borger kan være opmærksom på:
-Digitaliseringsstyrelsen udsender aldrig officielle henvendelser til borgerne via borgernes private mailadresser – sådanne henvendelser vil altid blive sendt via Digital Post.
-Hverken Digitaliseringsstyrelsen, politiet, banker eller andre myndigheder vil nogensinde bede borgere om at udlevere personlige loginoplysninger og koder via mail, sms eller telefon.
-Vær opmærksom på, om links, url’er og afsenderadresse ser mistænkelige ud.
Hotline ved identitetstyveri
Hvis du opdager eller mistænker, at dine personlige oplysninger er blevet stjålet, er det vigtigt, at du reagerer på det.
Du kan kontakte hotlinen døgnet rundt alle dage på året.
Ring +45 33 98 00 98