Interview med Tjekkiets ambassadør i Danmark, Zdeněk Lyčka
Af Kasper Støvring
For tiden afholdes der en udstilling om den tjekkiske statsmand Václav Havel på Sorø Rådhus. Havel, der døde i 2011, vandt allerede i 1970erne international berømmelse som forfatter, essayist og dramatiker. Men det var især som systemkritiker, at han vakte opsigt, også i Danmark, og det er på grundlag af hans modige og utrættelige kamp mod kommunismen og som grundlægger af menneskerettighedsbevægelsen Charta 77, at hans eftermæle stadig står stærkt.
Dit Sorø har spurgt den tjekkiske ambassadør i Danmark, Zdeněk Lyčka, om netop Havels eftermæle efter hans død i 2011. Det er klart, at Havels præg på den offentlige debat var stor i årene efter fløjlsrevolutionen og kommunismens fald i 1989. Ikke mindst som en populær leder af partiet Borgerforum og siden som Tjekkiets præsident i årene 1993 til 2003 blev Havel mødt med bred anerkendelse. Men bliver han stadig læst, beundret og omtalt i lige så høj grad som tidligere?
”Václav Havel bliver stadig beundret af størstedelen af befolkningen. Der opstod en meget stor interesse for ham i Tjekkiet efter hans død. Mange unge tjekkere – der så dagens lys længe efter fløjlsrevolutionen i 1989 – har taget Václav Havels budskab til sig. Og den 5. oktober 2012 fik den internationale lufthavn i Prag sit nye navn efter Václav Havel – den hedder i dag Václav Havel Airport Prague”, svarer Zdeněk Lyčka.
Ud over kommunismen kritiserede Havel også den vestlige materialisme og mangel på åndelighed. Kan du karakterisere denne kritik, og blev Vesten anset for mindre “åndelig” end Tjekkiet/Østeuropa?
”Havel skrev en gang, at hvis man bruger for meget tid på at gå igennem alle de tekniske opfindelser, som f.eks. gør det muligt at læse Rabindranath Tagore, den bengalske digter, filosof og Nobelpristager i litteratur i 1913, har man ikke rigtig tid til at læse Rabindranath Tagore. Også i mange andre tilfælde udtrykte Havel sin frygt for materialismens sejr over åndeligheden.”
Havel protesterede mod delingen af Tjekkoslovakiet. Hvorfor? Og ændrede han sit synspunkt?
”Havel var en overbevist ’føderalist’, dvs. tilhænger af Tjekkoslovakiet som en fællesstat for tjekker og slovakker. Han havde mange slovakiske venner blandt systemkritikerne og kunne ikke forstå, hvorfor man skulle dele fællesstaten – uden at udskrive et referendum og spørge de to folk og hele befolkningen. Hele sit liv var han imod delingen af Tjekkoslovakiet.”
Havel var meget engageret i at sprede demokrati til andre ikke-vestlige lande. Men havde han reservationer i forhold til de muligheder, ikke-vestlige lande havde for at skabe demokrati?
”Havel kæmpede for menneskerettighederne i hele verden, uanset hvilket land det drejede sig om. Selvfølgelig var der mere brug for demokrati i de ikke-vestlige lande end i de vestlige, og derfor støttede han en demokratisk udvikling i disse lande, selv om han sikkert kunne se de begrænsede muligheder.”
Jeg spørger til sidst Lyčka om de forskelle, der er mellem Václav Havel og hans efterfølger Václav Klaus. Klaus var som nogen vil vide en af hovedarkitekterne bag den fredelige opdeling af Tjekkiet og Slovakiet efter Murens fald. Som Havel altså modsatte sig. Og om muligt kommer forskellene mellem de to statsmænd frem i synet på Tjekkiets rolle i Den Europæiske Union. Klaus er meget EU-skeptisk og har netop fået udgivet sin bog om EU i en dansk oversættelse. Klaus skriver her, at EU minder ham om kommunismen på nogle punkter, bl.a. i angrebet på nationalstaten, og Havels store fortjeneste var netop at gå i rette med kommunismen og forsvare Tjekkiets uafhængighed. Hvordan så Havel på EU?
”Havel var, modsat Klaus, en pro-europæisk politiker. Han var overbevist om, at Tjekkiets plads var blandt EU-landene, og at medlemskabet i EU og NATO var den bedste beskyttelse af Tjekkiets frihed og uafhængighed. Havel sagde selv i et interview i 1996: ’Den Europæiske union er en stor historisk chance for kontinentet, hvis politiske orden altid har været baseret på, at de store og mægtige bestemte, mens de mindre skulle underordne sig. Muligheden for, at EU bliver en politisk integreret enhed sammensat ved hjælp af en tæt frihedskooperation, må ikke gå tabt. Det er en opgave, hele Europa skal løse.’ I sin tale “Europe as a Task“ forudser Václav Havel ganske klart, og et halvt årti før de nye Øst- og Central-europæiske stater kom med i EU-klubben, at det er den vej, udviklingen nødvendigvis må gå. Nemlig at fællesskabet cementeres yderligere.”
Zdeněk Lyčka henviser til slut til, at man kontakter Václav Havels Bibliotek i Prag, hvis man ønsker yderligere viden om den tidligere tjekkiske statsmand, anti-kommunist og forfatter.
Sorø Kommune har fået udstillingen om Havel formidlet via den tjekkiske ambassade i Danmark. Den er tilrettelagt af tre anerkendte tjekkiske fotografer: Oldřich Škácha, Karel Cudlín og Alan Pajer. Udstillingen vises frem til den 8. maj og kan ses i rådhusets åbningstider: Ma.-ti. 10-15.30, to. 10-18 og fr. 10-13.
