Du har formentlig set et par mennesker rende rundt med meget dårlige og grimme tænder. Det er svært at gøre så meget ved det, når tænderne er begyndt at blive dårligere. Det handler derfor om at passe godt på sine tænder gennem hele livet, så man ikke ender med at få et grimt smil. Men selv hvis man er kommet et sted hen, hvor man ikke er glad for sine tænder længere, så er der råd at hente.
Læs med her for at se, hvordan du kan undgå og fikse de grimme tænder.
Pas dem ordentligt
Hvis du gerne vil blive ved med at have et flot smil, så handler det først og fremmest om at passe sine tænder ordentligt. Man får kun ét sæt tænder her i livet og selvom man i dag kan købe gebis, så er det nu ikke det samme som at have sine egne tænder.
Og det betyder altså også, at du må bekymre dig om dine tænder hver dag. Børst dem både morgen og aften og husk nu endelig den tandtråd! Det kan muligvis også komme på tale at børste dine tænder lidt oftere, hvis du for eksempel godt kan lide sukkerrige drikke eller en chips pose i ny og næ. Men tag en snak med tandlægen om dette. Hvis du kommer til at overdrive med tandbørstningen, så kan det også ende med at irritere tandkødet for meget.
Ryg og drik mindre – spis vitaminpiller!
At passe godt på sine tænder hænger også sammen med at være opmærksom på, hvad det er man propper i munden. Hvis du har lidt af en rygetrang, så er det en god ide at prøve at få denne under kontrol. Det er blandt andet noget som dette, som kan gå hen og give tænderne en misfarvning. Det samme gælder for eksempel, hvis du godt kan lide et glas rødvin om aftenen.
Derudover bør du også have fokus på at få nogle vitaminpiller. Det er for eksempel meget vigtigt, at du får rigeligt med kalk, da det er med til at gøre knoglen omkring tænderne stærkere.
Er du ked af dine tænders udseende?
Hvis du allerede er kommet et sted hen, hvor du er meget ked af udseendet af dine tænder, så er der hjælp at hente. Det er en god ide at tage til tandlægen og tage en snak med ham eller hende om, hvilke muligheder du har for kosmetisk behandling.
I dag kan man gøre ret meget, og præcis hvilken behandling du skal have kommer meget an på, præcis hvad det er der er galt med dine tænder.