Undervisningsminister Christine Antorini skulle have besøgt Ruds Vedby Skole onsdag den 14. august, men det er nu aflyst.
Ministeren skulle ellers have besøgt både indskolingen og overbygningen, og set hvorledes den såkaldt aldersintegrerede indskolingsgruppe ”løverne” arbejder tværfagligt og med udgangspunkt i elevernes læringsstile om emnet sørøvere. Derudover skulle hun se, hvordan eleverne arbejder niveaudelt i dansk og matematik, samt overvære en mentorsamtale, hvor en elev og en lærer drøfter elevens mål, faglige progression og næste uges undervisning.
Det bliver forhåbentligt en anden gang.