Fra Kirsten Sternberg har redaktionen modtaget disse skønne billeder sammen med ønsket om en dejlig Påskeferie. “Det er trygt og godt, at I er der og holder os ajour med, hvad der sker i vores dejlige by. Specielt i disse utrygge tider.”

“Det er meget vigtigt både fysisk og mentalt, at vi kommer ud og går smukke ture,” tilføjer hun. Til alle jer, der vil ud og nyde foråret her i Påsken, anbefaler Kirsten Akademihaven, Allindelille Fredskov, Tystrup sø, Hørhaven og højdepunktet med den pragtfulde udsigt, Baunen.

Der er mange andre smukke steder her på vores naturskønne egn. Har du et forslag til en tur, du kan anbefale, så er du meget velkommen til at skrive til os på redaktion@dit-soroe.dk