Den 8. april 2011 slår “den vestjyske troubadour” Thomas Kjellerup sig ned i Sorø for en stund.
Vesth Huset åbner porten for en koncert, der starter kl. 20 (entré 180 kr.). Billetter kan bestilles på tlf. 20 21 02 32.
Siden sit gennembrud med “Anni’s sang” i 1991 har Thomas Kjellerup været én af Danmarks mest efterspurgte singer/songwriters. Ene mand på scenen, kun bevæbnet med sin akustiske guitar og sin varme stemme, kan han fastholde og bevæge publikum en hel aften.
Thomas Kjellerup har udgivet ni album siden 1985. Den seneste udgivelse er dobbelt-CD’en “Alle de bedste” med de 40 bedste sange fra hele karrieren.
Thomas Kjellerup har boet i Esbjerg det meste af sit voksne liv, og det er hér han har skrevet alle sangene, hvorfor han stadig kaldes “den vestjyske troubadour”.