Sæt allerede nu kryds i kalenderen fredag den 31. maj, hvor erhvervslivet i Sorø Kommune igen sætter fokus på trivsel med trivselsdagen. Sorø Erhverv forventer at stable to gå-/løbeture på benene – en i den nordlige og en i den sydlige del af kommunen – i tidsrummet kl. 14-15.
Alle er inviteret til at deltage, og de opfordrer til, at I også finder på jeres egne trivselsarrangementer på dagen.
Nærmere info om trivselsdagen 2024 følger. Trivselsdagen vil fremover hvert år ligge den sidste fredag i maj måned.