Med stor ærgrelse har Kongskilde Friluftsgård været nødsaget til at fælde den store flotte rødbøg, som i mange årtier har været et synligt kendetegn på foråret. Det oplyser René de la Cruz, indehaver af Kongskilde Friluftsgård Restaurant & Vandrehjem.

– Det er selvfølgelig meget ærgerligt, at så stort og flot et træ skal ned, og det vil da også blive mærkeligt i den kommende tid, at træet som hvert forår har domineret hele området med sin storslåede røde krone, ikke er der mere. Men det er en nødvendig følge af, at træet fik konstateret Tøndersvamp, som er meget nedbrydende og dermed udgjorde en stor risiko for gæsternes sikkerhed, oplyser René de la Cruz.

Der har været foretaget alle mulige test på træet, for at se hvor hårdt det var angrebet, men det var i sådan en grad, at der ikke var noget at gøre.

Kongskilde Friluftsgård er i gang med at genetablere en ”gammel ” tradition, idet der laves Sct. Hans bål på Møllesøen fra i år. Rødbøgen vil således blive en del af årets Sct. Hans bål og hermed tage afsked med den sø, som det har stået ved siden af i årevis.

Her ses træet imens alt var godt
Her ses træet mens alt var godt
træ
Her har motorsavene været på arbejde