Alle små og store i Ringsted og Sorø er hermed inviteret til fest i anledning af Mødrehjælpens 100-års fødselsdag.
Mødrehjælpen Ringsted-Sorø holder fødselsdagen i Ringsted dagen igennem torsdag den 17. oktober. Det foregår i butikken i Tinggade 3 og på Ringsted Bibliotek.
Brætspil på biblioteket
På Ringsted Bibliotek markeres fødselsdagen med en brætspildag for hele familien. Det foregår mellem kl. 11 og 14, og man møder bare op. Denne del af festlighederne er arrangeret af Mødrehjælpen lokalt i samarbejde med Ringsted Boardgame Guilt, som vil vise de mange muligheder for at spille brætspil sammen hele familien.
Der vil være brætspil for både store og små. Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding. Man møder bare op, hvis man vil være med.
Masser af fest i butikken
I Mødrehjælpens butik i Tinggade 3 i Ringsted er der fest igennem hele åbningstiden kl. 10-17 torsdag den 17. oktober. Gæsterne bydes på kaffe og te eller juice samt kagemand og kagedame hele dagen.
Kl. 13-17 vil der være popkorn og Slush Ice til gæsterne i et telt foran butikken.
Kl. 15-16 vil der være optræden af en ballonmand og ballonkone Mosart og Momse inde i butikken.
Kl. 16-17 sluttes festlighederne med optræden af tryllekunstneren GIGOLA. Det foregår ligeledes i butikken.
Vind biografbilletter
Hvordan ville vi gå klædt, hvis vi levede for 100 år siden? Det spørgsmål stiller Mødrehjælpen til alle børn i Ringsted og Sorø. Børnene inviteres til at tegne deres bud på, hvordan folk så ud for 100 år siden. Tegninger kan afleveres i butikken i Tinggade 3 i Ringsted senest lørdag den 12. oktober kl. 14.00 og indgå i en konkurrence.
Tegningerne vil desuden være en del af vores 100 års udstilling i butiksvinduet. En jury bedømmer tegningerne og giver præmier i form af biografbilletter til de børn, som leverer de bedste tegninger.
Der er to biografbilletter pr. vinder. Der vil sikkert være mange vindere!
Mødrehjælpen Ringsted-Sorø glæder sig til at byde alle velkommen til 100-års fødselsdag i efterårsferien torsdag den 17. oktober.