Sæt kryds i kalenderen: Den 1. november kl. 10.00-11.30 er der Tirsdagstræf på biblioteket i Dianalund.
Denne gang kommer Inge Mortensen fra Ældrerådet i Sorø kommune på besøg.
Det er vigtigt for Ældrerådets arbejde, at de får informationer fra kommunens ældre borgere om relevante forhold, således, at de kan vejlede beslutningstagerne i Sorø kommune om ældres livsbetingelser og virkningen af offentlige beslutninger vedrørende denne gruppe. Derfor opfordres deltagerne til at komme med spørgsmål og gode forslag til deres arbejde.
Dorte Hansen og Helle Møller Jensen glæder sig til at få besøg af Ældrerådet og er klar med kaffe og småkager. Tirsdagstræf er et gratis tilbud til alle, der har finder dagens emne eller gæst interessant, har lyst til at møde nye mennesker eller blot tørster efter en kop kaffe og en sludder. Arrangementet kræver ingen tilmelding, så kom endelig forbi.
Du kan læse mere på soroebib.dk