Torsdag d. 10. september kunne Svegård Bog & idé fejre 10 års jubilæum. Tina Knudsen og personalet åbnede op for en flot reception.
Man blev mødt af en smilende Tina, et flot gavebord og et overdådigt snack bord. Maden kom fra “Lottes Homeparty”, og til den søde tand var der cupcakes fra “Cupcakes by Christina”.
Dit Sorø nåede at fange den travle indehaver, som fortalte lidt om, hvordan de seneste 10 år havde været.
“Uha, de er gået stærkt. Det er mærkeligt at tænke på, at det kun er 10 år siden, at jeg overtog Svegård Bog & ide. Det har været 10 hektiske, gode og spændende år. Hele følelsesregisteret har været i brug undervejs”, fortæller Tina Knudsen.
/KB