Fredag den 1. marts kl 20 giver Kajsa Vala koncert i Kulturcafé Ludvig.

Med en islandsk mor og en dansk far, trækker Kajsa Vala  på de skandinaviske rødder. Hun har boet og arbejdet som sangskriver i Nashville og kombinationen af det skandinaviske og amerikanske er rødderne i Kajsas helt egen americana / Scandinavia-lyd.

”Kernen er min mand, mine to gode venner og mig selv, og det kommer til at flyde med vokaler og gode historier. Det handler i virkeligheden om at røre folk og ha’ det sjovt,” fortæller kvinden i spidsen for produktet, bandet og turnéen.
Tilbage til rødderne, masser af vokaler, endnu flere historier og lidt tættere på publikum. Dét er opskriften på Kajsa Valas kommende turné.

Kajsa Vala er en fremragende tekstforfatter, en sanselig vokalist og en kvindelig guitarist, der virkelig mestrer sit instrument, fra akustisk og dobro til en stærk, tung elguitar.

Billetter købes i ticketmaster.dk

Pressefoto