Snart nærmer deadline sig for nomineringen af kandidater til den nye erhvervspris.

Sorøegnens Erhvervs- og Turistråd har i samarbejde med Sorø Håndværker- og Industriforening stiftet en ny erhvervspris, der belønner en virksomhed eller person i Sorø med 10.000 kr. og et kunstværk.

For at man som aktør kan komme i betragtning til den ærefulde pris, skal man være bosiddende i Sorø Kommune, ligesom nogle af følgende kriterier skal være opfyldt:

  • Virksomheden eller antallet af medarbejdere skal være vokset.
  • Nye produkter skal være udviklet.
  • Nye markeder skal være opdyrket.
  • Innovativ, nyskabende tilgang til erhvervslivet, f.eks. teknologisk eller ledelsesmæssigt.
  • Gøre en speciel indsats for lokalområdet ved opbygning af netværk, tage initiativer, der inddrager andre virksomheder eller foreninger i kommunen.
  • Gøre en særlig indsats mht. virksomhedens arkitektoniske fremtræden for at gøre området attraktivt for virksomheder og borgere.
  • Gøre en særlig miljømæssig indsats eller for det rummelige arbejdsmarked.

Send en motiveret nominering til SET, Storgade 15, 4180 Sorø mrk. ”Erhvervspris” eller til mailadressen info@soroeturisme.dk, senest 31. januar 2011.

En særlig indsats påkræves