Skilsmisse er et trist, men ikke desto mindre nødvendigt emne at forberede sig på for mange mennesker og deres pårørende.

Den i Sorø nyetablerede advokat Lotte Lindahl Andreasen arrangerer i samarbejde med par- og familieterapeut Søren Westerbjerg Andersen en temaaften om skilsmisse. Fokus lægges på hvorledes man, ikke mindst for børnenes skyld, kommer bedst muligt igennem krisen.

Det sker onsdag den 6. november kl. 19-21 i Pedersborg Forsamlingshus.

Der er gratis entré, men du bedes tilmelde dig hos Søren på tlf. 29 90 43 63.

Arrangørerne skriver:

“På denne temaaften giver vi dig anvendelige redskaber til at håndtere
uenighed omkring børnene – herunder uenighed om samvær, forældremyndighed og bopæl. Vi ser på de psykologiske og følelsesmæssige dilemmaer/udfordringer, når forældre skal deles om børnene og tackle uenighed. Vi ser også på juraen i såvel samværssager som forældremyndigheds- og bopælssager. Temaaftenen henvender sig til alle, der ønsker inspiration og praktiske værktøjer til at tackle en skilsmissesituation under og efter selve skilsmissen.”

skilsmisse