Indlæg af Bo Mouritzen, Byrådsmedlem for Enhedslisten i Sorø.
Tal er en fascinerende ting. Med ganske små justeringer kan man opnå lige præcis det politiske resultat, der ønskes. Formålet med talmagi er, at få noget der er underfinansieret til at se ud som om, der er afsat penge nok. Men talmagi kan ikke løse problemet, det skubber blot underskuddet foran sig eller udmøntes som nedskæringer.
Det seneste eksempel vi har oplevet i Sorø er kørslen, hvor der er budgetteret med en årlig besparelse på 2,5 mio. Reelt har udbuddet kun givet en besparelse på 0,5 mio. kr. pr. år. Konsekvensen er, at der kommer til at mangle 2 millioner om året i perioden 2019 – 2022. Oven i det skal Sorø kommune betale en bod på 1.067.796,92. Alligevel stiller kommunaldirektøren sig frem og udtaler ”Jeg er glad for, at vi nu har afsluttet kørselsudbuddet, og at vi har realiseret en besparelse på ca. 450.000 kroner om året. Det har krævet hårdt arbejde gennem flere år at nå hertil. Vi havde håbet, at udbuddet ville kunne give en større besparelse, men nu stiller vi os tilfreds med de 450.000 kroner årligt.” Ikke et ord i pressemeddelelsen om de 8 mio. der mangler i budgettet og endnu mere mærkeligt ikke et ord fra borgmesteren. Det på trods af, at det har konsekvenser for det politisk vedtagne budget.
Et andet eksempel er, at Sorø Kommune har modtaget eksterne puljemidler fra staten til blandt andet et kompetenceløft i dagplejen. Da børneområdet reelt er underfinansieret, så indskrives de øremærkede midler fra staten i budgettet for 2018 (som kunstigt hæves), og bruges til at finansiere et driftsunderskud på 1,209 mio. kr.
Problemet er, at den kunstige budgetforøgelse skal finansieres af almendriften i 2019. Dermed er der allerede indbygget en forringelse af vilkårene i det kommende år. Man har med andre ord blot skubbet underskuddet. Oven i resten er det Enhedslisten opfattelse, at man slet ikke må bruge øremærkede midler på den måde.
Et tredje eksempel er regnestykket omkring fremrykket SFO start. Her er det lykkedes at finde en besparelse på 900.000 kr. pr. år. For at opnå den besparelse estimeres det at 180 børn vil starte i skole pr. år. Men hvorfor 180? Sidste år var det for eksempel ca. 240 børn, der skulle starte. Det tal havde været et mere reelt udgangspunkt.
Men når der starter 25 % ekstra børn i forhold til estimatet, forøges de afledte omkostninger naturligvis. Det handler for eksempel om elementære spørgsmål, som er der plads nok på alle SFO’er? Er der garderober til børnene? Toiletpladser? Hvad med de børn der ikke er renlige, eller noget så simpelt som ekstra rengøring? Svaret er ganske enkelt, de ting indgår ikke i regnestykket.
En forudsætning for at opnå den maksimale besparelse er, at der ikke må være nyansættelser mv. Det ville ikke kunne ske på mindst to skoler sidste år.
Det er derfor Enhedslistens opfattelse, at den indlagte besparelse på 900.000 pr. år aldrig kan opnås, men budgettet ser pænere ud, når underskuddet skubbes foran. Men konsekvensen bliver en nedskæring på op mod 900.000 kr. Imens arbejdes der med ren talmagi ud fra princippet ”ingen kvaler – børnene betaler”.
