Åbent brev til Enhedslistens og Socialdemokratiets folketingsgrupper fra Bo Mouritzen og Dennis Gartig, Byrådsmedlemmer for henholdsvis Enhedslisten og Socialdemokratiet i Sorø Kommune.
I løbet af 2018 har vi som byrådsmedlemmer igen og igen skulle stemme for, de takstblade som vandværkerne fremsender til byrådet.
Vi har i løbet af i år opponeret mod takstbladene, da vi mener, de har en urimelig social slagside, men efter forvaltningen undersøgte sagen, har vi fået oplyst, at byrådet reelt ikke har indflydelse på prissætningen af vandværkernes takster.
Vi synes, det er stærkt problematisk, at vi skal godkende takstblade, der for eksempel indeholder gebyrer for lukning af vandforsyning – der kan være på op til 1.000 kr. samt for genåbning af vandforsyningen, der kan være på yderligere 1.000 kr. Hertil skal så lægges de faktiske omkostninger for at lukke eller åbne for vandet. Med rykkergebyrer regnede vi ud, at det kan koste en familie op til 3.000 kr. at få lukket og genåbnet vandet.
Problemet er jo, at det som hovedregel er de familier, der i forvejen er mest økonomisk trængt, der risikerer at få lukket for vandet. Dermed har gebyrerne en voldsom social slagside. Det bliver dem, der ikke har i forvejen, der skal betale yderligere. Der vil simpelthen være familier, hvor det at skulle finde 3.000 kr. vil have store konsekvenser blandt andet for børnene.
Vi synes, det er urimeligt høje takster, og vi frygter konsekvenserne for de mest udsatte grupper i et samfund med en stigende ulighed og voksende børnefattigdom.
I det hele taget er vi undrende over de gebyrer, som vi finder hos vandværkerne. Der er gebyrer for at åbne vandet, for at lukke vandet, for at kontrollere (retvisende) målere, for at blive oprettet som kunde, og for at blive afsluttet som kunde. Der er gebyrer for at lave en betalingsaftale eller for at få henstand for betaling. Igen et gebyr der ensidigt rammer de borgere, der i forvejen har det økonomisk vanskeligt.
Med den gebyrpolitik der lægges for dagen, kan vi frygte, at Danmark har vanskeligt ved at leve op til FN målet om, at adgangen til rent vand er en menneskeret. Det er det kun, hvis man har råd til det. Yderligere må vi desværre konstatere, at der ikke er noget, vi som lokalpolitikere kan gøre ved problematikken. Derfor vil vi bede jer se på om den gebyrpolitik, der findes på vandområdet har negative sociale konsekvenser, ligesom vi vil bede jer se på, om der er en rimelighed i de opkrævede gebyrer.
