Af Jens Jacobsen
Nyvalgt kommunalbestyrelsesmedlem
Det Konservative Folkeparti

Tusind tak for den opbakning, som Stenlille borgerne har givet mig ved kommunalvalget.

Jeres store støtte har gjort, at jeg er blevet valgt ind i kommunalbestyrelsen i Sorø kommune. De Konservative har fået et godt kommunalvalg i Stenlille, med en fremgang på 10% i Stenlille og det på grund af jeres opbakning. I Sorø Kommune er fremgangen ca. 4.9%.

Jeg er glad for at have fået en plads i kommunalbestyrelsen og ser frem til at arbejde for at styrke vores lokalsamfund og give Stenlille en stemme i kommunalbestyrelsen i Sorø kommune. Fortsætte den udvikling, der er sat i gang i Stenlille, med byggeri på Slettebjerg, seniorboliger i det Gamle rådhus og renovering af Hovedgaden.

Jeg ser også frem til at fortsætte det gode samarbejde de lokale kandidater i Stenlille har haft i forbindelse med valgkampen. Et fremtidigt samarbejde mellem Lokalrådet i Stenlille, de to lokale medlemmer af kommunalbestyrelsen Bettina Jensen (A), og jeg selv, og lytte til borgerne med henblik på at kunne finde lokale løsninger til gavn for vores lokalsamfund – og til gavn for Sorø kommune.

Sidst, men ikke mindst vil jeg se frem til et godt og konstruktivt samarbejde i den kommende kommunalbestyrelse, så vi sammen kan skabe gode løsninger sammen med borgerne, som f.eks. at få ”liv i hallerne” i kommunen, give bedre forhold til vores foreningsliv og lave en ambitiøs Klimahandlingsplan.

Mange tak til de mange, der har bakket op og hjulpet med opsætning af bannerne, plakater, uddeling af foldere, hjulpet mig med at bruge Facebook og mange andre ting undervejs i valgkampen, det har været en fantastisk hjælp og én spændende rejse.

Og et tak for et godt samarbejde mellem de konservative kandidater i valgkampen.

Privatfoto