Sorø Byløb er den 1. juni 2024, og det arrangeres af Sorø Rotary Klub og Rotary, som siger tak til lokale erhvervsliv for sponsorstøtten.

Ud over at være et lokalt arrangement, der giver liv og aktivitet i Sorø, kan arrangementet også være en forlængelse af arrangementer for fællesskabet i familien, i firmaet, blandt forældre i børnehaven eller skolens elever. Løbsleder Margit Nielsen fortæller, at firmaer og familier kan deltage,  og hun påpeger, at der er en smuk Walk & Talk, som kan nydes i eget tempo, og derfor kan alle være med i fællesskabet.

Hun håber, at den enkelte ved tilmeldingen under firma/klub vil notere fx familiens navn, klubbens navn firmaets/skolens og dermed være med til at bringe fællesskabet ind i arrangementet.

Sidste frist for tilmelding online 30. maj kl. 23.59 på www.soro-bylob.dk. Tilmelding på løbsdagen foregår i Sydbank, Storgade 28, 4180 Sorø fra kl. 9.00. Ekstragebyr 30 kr.

 

Foto: Søren Hvid