Centralt i Sorø – og ikke mindst tæt på motorvejen til Ringsted og Slagelse – finder du autoværkstedet Au2rep. Her bliver du mødt af den erfarne bilmekaniker Mick Sørensen, der sætter en stor ære i at yde en god service, så du hurtigt kan få bilen ud at køre igen.
Og at der ikke er noget at udsætte på Micks evner som mekaniker, ses tydeligt på Au2reps facebookside, hvor der er masser af ros til værkstedet. Her bliver der særligt lagt vægt på den høje kvalitet og den flotte service værkstedet yder samt de gode priser. Det er et værksted, hvor der er orden i tingene.
Au2rep har specialiseret sig i tyske og franske biler. Har du biler af andre mærker, kan du dog trygt indlevere dem hos autoværkstedet i Sorø. Det gælder også elbiler, som de på grund af deres efteruddannelse til tekniker og teknisk rådgiver er fuldt kompetente til at servicere.
Kontakt Au2rep på 60 54 43 34 for at få et uforpligtende tilbud på reparation eller service.