Søndag den 16. juni 2024 er det Hundedag i Birkegårdens Haver. Sammen med din allerbedste hundeven kan du nyde de skønne haver. En oplevelse udover det sædvanlige for både to-benede og fire-benede. Husk, at hunden skal være i snor, og du skal selv samle op efter vovsen.
Husk også, at førerhunde altid er velkomne og at de tilbyder særlige p-pladser i skyggen til biler med hund. Det er altid muligt at lufte hunden på marken, og rolige hunde kan passes i billethuset, mens I går tur i haverne på ikke-hunde-dage.
