Sorø Jazzen præsenterer:
Tenorsaxofonisten Dexter Gordon (kendt og elsket som ”Bent Gordonsen fra Valby” under sine mange års ophold i København) var for et halvt århundrede siden blandt de store udøverne af den såkaldte ”hard-bop” genre, hvor det bare går derudaf med groove og swing. Nu følger den særdeles nulevende instrumentkollega Hans Mydtskov i sporet. Han har guitaristen Simon Krebs, bassisten Mariusz Prasniewski og trommeslageren Anders Mogensen med sig fredag aften 21. maj på Café Tre Konger. De fire musikere kalder deres kvartet for ”Soul Station”. Hermed signalerer de, at det er med sjæl og inspiration fra rhythm’n’blues og gospel, de dyrker den kontant swingende hard bop stil.
Fredag den 21. maj kl. 19.00
Soul Station: Hans Mydtskov, tenorsax, Simon Krebs, guitar, Mariusz Prásniewski, bas, og Anders Mogensen, trommer
Café Tre Konger, Østergade 3, 4180 Sorø
Entré: 150 kr. eller 350 kr. med 2-rettersmenu (tunmousse/roastbeef) fra kl. 17.30 – musikstart kl. ca. 19.00
Reservation: tlf. 5783 4114, e-mail: britt@cafetrekonger.dk