COVID-19 har betydet, at der i mere end et år har været helt ekstraordinære forhold i sundhedsvæsenet. Der har både været et stort antal indlagte patienter med COVID-19, behov for at udskyde behandling af andre patienter, et stort pres på personalet og kapaciteten og senest den 2. bølge hen over årsskiftet.
Opgørelsen frem til hhv. uge 7 og uge 11 for almen praksis og sygehuse viser, at det generelle aktivitetsniveau i sundhedsvæsnet er omtrent på niveau med før epidemien. Samtidig er antallet af indlagte patienter med COVID-19 stabilt, flere borgere vaccineres, og den ældre del af befolkningen er efterhånden vaccineret, ligesom en stor del af personalet på sygehusene er vaccinerede. Det skaber bedre vilkår for at opretholde den sædvanlige aktivitet både i almen praksis og på sygehusene.
Enhedschef Charlotte Hosbond ser positivt på udviklingen i sundhedsvæsenet:
”Den nye opgørelse viser, at sygehusene fra februar og frem til seneste opgørelsesuge har været tilbage i næsten vanlig drift, og det samme gælder for aktiviteten i almen praksis, der er på stort set samme niveau som før epidemien i de to første måneder af 2021, siger enhedschef Charlotte Hosbond, og fortsætter ”Det tyder på, at sundhedsvæsenet kan håndtere det nuværende antal smittede og indlagte patienter med COVID-19 i den almindelige drift og samtidig håndtere, udrede og behandle patienter med andre sygdomme som før epidemien”.
Kræftområdet har været et fokus i gennem hele epidemien og er også undersøgt i den seneste rapport. Opgørelsen viser, at antallet af henvisninger til pakkeforløb for kræft og kvinder, der screenes for brystkræft, er steget over de sidste måneder.
”Siden sidste opgørelse er antallet af henvisninger til kræftpakkeforløb steget til et højere niveau end før epidemien. Det er en meget positiv udvikling, og vi håber, det betyder, at flere borgere har reageret på symptomer på sygdom. Det er vigtigt at bruge sundhedsvæsenet, hvis man har symptomer på sygdom”, siger Charlotte Hosbond.
Sundhedsstyrelsen vil fortsætte med at følge aktiviteten i sundhedsvæsenet, og deltager desuden i Danske Regioners ekspertpanel, som ser på epidemiens konsekvenser for folkesundheden.
