Siden 4. marts er ukrainske flygtninge, der ankommer til Danmark med busser og i biler, blevet taget imod af Politiet i Rødby. En vigtig del af det første møde med Danmark er den sundhedshjælp, Region Sjælland sørger for. Containere med små behandlingsrum udgør de primitive rammer sammen med et alt-i-et-rum, der fungerer som kontor, kaffestue og omklædning for personalet.
– Vores vigtigste opgave er at finde de flygtninge, der har brug for hjælp. Der er altid en sygeplejerske og andet personale klar til at hjælpe, og læger fra e-hospitalet og lægevagten er back up ved behov. Vi tager os mest af “vintersymptomer” som feber, snot og hoste efter lang tid i kulden, men der er også mennesker, der er overbelastede eller kronikere, der mangler medicin, forklarer Bettina Grønvald Tomczyk, der udover sin rolle som behandlersygeplejerske også koordinerer indsatsen. Hun fortsætter:
– Dem, der har akut behov, skal have hjælp med det samme. Nogle visiterer vi til behandling på et sygehus. Derudover skal flygtninge med kronisk sygdom eller andre helbredsmæssige problemer vide, hvordan de fremadrettet kan få hjælp i det danske sundhedsvæsen.
Krisehjælp og adskillelse
Flygtningene er naturligvis påvirkede af situationen. Mange har forladt deres mænd og sønner. Mistet familiemedlemmer eller venner. Eller set deres hjem blive ødelagt i krigen. Alligevel udviser kun få traumatiseret adfærd ved ankomsten til Danmark. Mange er lette lettede over at være i sikkerhed.
Når sundhedspersonalet spørger ind til, hvordan de har det, står det hurtigt klart, at de er psykisk belastede.
– De har en følelse af tab, fordi de har efterladt dem de elsker i Ukraine, og fordi fremtiden er uvis. Når der er behov for psykologisk krisehjælp, har vi mulighed for at trække på Region Sjællands kriseberedskab og vi er i gang med at sikre kompetencer i Rødby til at håndtere kommunikation med og hjælp til traumatiserede flygtninge, siger Bettina Grønvald Tomczyk.
Hun oplever, at familierne har stort behov for tryghed. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at de vil skilles, når et familiemedlem skal undersøges. Heller ikke selv om det blot er en lukket dør, der er mellem dem.
– Vi tager hele familien med ind i behandlingsrummet selv om pladsen er trang. De er angst for at blive adskilt, og det er et vigtigt budskab til vores personale, at vi skal lade dem blive sammen.
Det er forventningen, at behovet for krisehjælp vil stige, og at flere flygtninge får brug for krisehjælp, når de er kommet på plads i Danmark. Særligt hvis krigen i Ukraine trækker ud.
Forskel på Danmark og Ukraine
Der er risiko for, at flygtningene ikke opsøger hjælp eller afstår at få hjælp, fordi de forventer at blive opkrævet betaling på forskellige måder og ikke har råd.
– Vi havde en mor forleden, hvis barn var ramt af en smitsom og alvorlig sygdom og blev hentet i ambulance. Hun var selvfølgelig bekymret for sit barn, men det viste sig, at hendes stærke, følelsesmæssige reaktioner i høj grad også skyldtes, at hun var bekymret for, at hun ville blive opkrævet betaling i ambulancen eller på sygehuset. Det var en stor lettelse for moren, da det endelig gik op for hende, at hun kunne have tillid til os. At hun ikke ville blive mødt med krav om betaling for hverken ambulancekørsel, behandling eller andet, fortæller Bettina Grønvald Tomczyk.
Region Sjælland har af samme årsag sørget for, at der bliver udleveret flyers med information på ukrainsk i Rostock og Puttgarden inden færgeoverfarten til Danmark. Håbet er, at mange flygtninge allerede der bliver opmærksomme på de gratis sundhedstilbud i Danmark. Og naturligvis, at de har tillid til, at det reelt er gratis i modsætning til, hvad de kan opleve i hjemlandet.
Kommunikation og oplysning
Sproget er generelt ikke en udfordring. Mange taler nemlig hæderligt engelsk, og der en tolk med i de store busser ligesom Politiet i Rødby har tilknyttet tolke. Alligevel er god kommunikation i fokus.
– Det er vigtigt, at flygtningene forstår, hvordan de kan få sundhedshjælp i Danmark, så deres situation ikke forværres. Udover den hjælp vi giver her og nu, skal de også vide, at der altid er hjælp at hente, men at det er deres eget ansvar at kontakte sundhedsvæsenet, hvis de har behov, fortæller Bettina Grønvald Tomczyk.
Forleden ankom en højgravid kvinde med 14 dage til termin. Som alle andre ukrainere er hun ydmyg og rækker ikke hånden frem efter danske ydelser. Hun havde naturligvis behov for at vide, hvordan hun kan få hjælp til sin fødsel, og det sørgede personalet i Rødby for.
Et vigtigt budskab til medarbejderne i det danske sundhedsvæsen, og danskerne generelt, er derfor at hjælpe de ukrainske flygtninge med information om, hvordan de kan komme i kontakt med sundhedsvæsenet uanset hvad det drejer sig om.
Klar til større indsats
I øjeblikket er Medical Center i Rødby bemandet fra kl. 9-21, men tilbuddet kan udvides på opfordring fra Politiet. Det er nemlig Politiet, der har ansvaret for beredskabet og dermed de overordnede rammer for den sundhedshjælp, Region Sjælland skal yde.
– Vi tilpasser os Politiets vurdering, og vi kan med 24 timers varsel tilbyde sundhedshjælp i døgndrift med de fornødne kompetencer. Vi mærker i øjeblikket et tiltagende behov, siger Bettina Grønvald Tomczyk.
Bemandingen i Rødby kommer blandt andet fra personale, der er tilknyttet test- og vaccinationscentrene i Region Sjælland. Læger fra e-hospitalet står til rådighed alle dage fra kl. 8-22, og lægevagten dækker resten af døgnet.
