Holdet fra Sorø Roklub var ikke så stort, da seks roere tog til München for at prøve kræfter mod resten af Europa til EM Master Roning 2018.
Der blev heller ikke givet ved dørene, da der var hård kamp om pladserne og også hård kamp mod temperaturerne, som lå på den høje side af skalaen som i resten af Europa.
Med over 2500 deltagere fra hele Europa, en start hvert tredje minut fra 08.00 til 19.00 var der noget at holde styr på, men det kunne de tyske værter. Der var ingen slinger i valsen og alt forløb efter planen, og det gjorde det også for Sorø´s Master, som endnu engang viste, at inden for master-roning er de med helt fremme.
Der blev nemlig hevet en del medaljer med hjem for Sorøs vedkommende:
Christian Mølvig: 8 guld
Bjarne Hjorth: 4 guld, 1 sølv, 1 bronze
Birgit Juhl-Hansen: 2 guld, 1 sølv
Gitte Niven Christensen: 1 guld, 1 bronze
Laila Hjorth: 1 guld, 1 bronze
Jeanette Emde Jensen: 1 sølv, 1 bronze
Sorø stillede op i følgende bådklasser: singelsculler, dobbeltsculler, toer, dobbeltfirer, firer med styrmand og otter.