Kom til Strikkesalon søndag d. 3. marts kl. 14 – 17 i Lynge Forsamlingshus, Topshøjvej 2, Sorø
Forsamlingshuset byder inden for til en hyggelig eftermiddag med strik og hækling for alle. Er du nybegynder, vil der være god hjælp at hente til at komme i gang med dit første projekt. Er du en garvet strikker, vil du måske kunne inspireres af nye teknikker, skønne opskrifter og garn i høj kvalitet.
Jane Povlsen fra Garn på hjul medbringer sin rullende garnbutik og tekstildesigner Xinna Nisted Pedersen medbringer, ud over sin ekspertise inden for strik og hækling, også strikkeposer til strikketøjet, etuier til alle slags pinde og punge til dit tilbehør.
Lynge Forsamlingshus håber at se både nybegyndere samt de mere erfarne inden for strik og hækling til nogle hyggelige timer.
Der vil være lodtrækning om lækre strikkepræmier.
Pris: kr. 90,- (inkluderer kaffe/the og kage)
Begrænset antal pladser – så skynd dig at sikre din plads.
Tilmelding: Send en mail til tilmelding@lynge-forsamlingshus.dk