Holbergteatret lancerer Klub Jeppe – en enestående mulighed for at møde kreative mennesker og opleve den magi, der opstår, når historiens vingesus virkeliggøres på teaterscenen.

Klub Jeppe-medlemmer kan:

  • Se alle Holbergteatrets prøver, når man har tid og lyst, de er altid åbne.
  • Få plakater og postkort fra forestillingerne gratis.
  • Komme gratis til generalprøver på både sommerforestillinger og juleteater.
  • Få Klub Jeppes nyhedsbreve om Holbergteatrets udvikling og om aktiviteter.
  • Få masser af gode oplevelser – og støtte teatret med praktisk arbejde.

Lige nu koster det 100 kr. som single eller 200 kr. for en hel husstand pr. år. Ønsker I at støtte som forening, organisation eller virksomhed, koster det kun 500 kr. årligt.
Pengene kan sættes ind på konto: 6820 – 1252522. Oplys afsender.

Allerede her i 2013 kan du “øve” dig, hvis du har lyst til at lege med, sammen med aktørerne på ”Den Vægelsindede” – en kvindekomedie. Om den glade enke, Lucretia med de 16 sind om dagen den første uge i skolernes sommerferie, 29. juni – 6. juli 2013.

I midsommeren 2014 har Holbergteatret i Sorø 10 års jubilæum. Det fejrer vi med klassikeren: ”Jeppe på Bjerget”. På fem uger skrev Ludvig Holberg i 1722 sit mesterværk ud fra historien om den fattige bonde, der på det årlige karneval bliver konge for en dag. Holbergteatrets ’Jeppe’ foregår på et karneval.

Ring til Marie på tlf. 20160216 og hør nærmere.

klub jeppe