”Puha, jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige?!”
Overraskelsen i ansigtet var ikke til at tage fejl af hos Marie Sif Spang Lynggaard, frisørelev hos Frisør AcaPella, da hun blev overrakt Sorø Erhvervs Elev- og Lærlingepris.
Marie modtog den 29. maj diplom, trofæ, blomster og gavekort sponsoreret af Sorø Håndværkerforening på 1000 kr. til Sorø Handel og Service.
Bettina Nielsen, som ejer Frisør AcaPella, havde i sin nominering af Marie bl.a. skrevet: ”Marie er en meget dedikeret pige til sit fag og elsker at have med mennesker at gøre, Marie bliver efter endt læretid til august hos frisør AcaPella som assistent.”
Følg Sorø Erhverv på LinkedIn.