En storslået blomstrende have venter Tersløsegaards gæster, når foråret og sommeren for alvor får fat. Det skriver Tersløsegaard.
Ude på Holbergs herregård er det i denne januar måned mørkt, vådt og surt. Kun godt syv og en halv times dagslys forundes os.
Det er dog rigeligt til at betragte det trøstesløse syn af den store livløse have, der ligger brak under pløret hestemøg, bøgehækkene som står stivnede med deres brune, visne blade og de vældige ansamlinger af vand på bondens mark bag hegnet om naboens hestefold.
Det har nok været sådan en vinterdag, Ludvig Holberg i sit tredje levnedsbrev skrev om de klager og besværinger, der uafbrudt plagede ham efter han havde købt sin herregård ude på Sjælland.
Senere skiftede han mening og fortalte, hvordan det glædede og opmuntrede ham at dyrke jorden. ”Intet er mere behageligt, mere agtværdigt og mere passende for en filosof,” skrev han midt i 1700-tallet.
Måske havde Holberg på det tidspunkt under en promenade i sin have bemærket de første tegn på forårets komme.
De er der netop nu: Spæde erantis, som folder deres gule blomster ud i jordbunden. Også vintergækkernes friske grønne skud kan anes. Og i luften er fuglene begyndt at løfte deres stemmer.
Sjakkerne har været forbi og grådigt ryddet de nedfaldne frugter bort, den tænksomme lille rødhals er fløjet frem af sit vinterskjul og spætten hakker med lydelig energi i havens ældgamle bøgetræer.
Jo, snart skal drømmen gå i opfyldelse, snart vil solens bane på vej mod Krebsens vendekreds lægge time efter time til dagens lys. Hele sytten lyse timer vil vi dagligt få, og så venter et overdådigt væld af lystigt blomstrende skønhed i Tersløsegaards have.
Bær, grøntsager og blomster
Solen, jorden og gødningen alene gør det dog ikke. Der fordres muskelkraft og grønne fingre. Det leverer Tersløsegaards havefolk, som har en storslået plan parat.
De tolv store felter på en god tønde land bag hækkene om haven, som blev nyanlagt sidste år, skal fyldes med ødsel skønhed. Til nytte som Holberg ville det – og til pryd af hensyn til Tersløsegaards besøgende.
I felterne blandes bærbuske og grøntsager med blomster til farvestrålende og velduftende helheder. Et sted skal ribs og stikkelsbær stå sammen med margueriter, et andet løg, rødkål og krydderurter med morgenfruer og et tredje peberrod og rabarber med liljer og stolt kavaler.
Planen indeholder et sandt overflødighedshorn af afgrøder: Her kommer blandt andet ærteblomst, honningurt, studenternellike, tallerkensmækker, kornblomst, morgenfrue, honningurt, ridderspore, snerle, asters, guldvalmue, pralbønne, rødbede – og porrer og kartofler ikke at forglemme.
Terløsegaards have er mere end to hektar stor og omfatter også en æblehave med historiske sorter, lange staudebede foran Holbergs stuer, forhaven med den dybe middelalderbrønd, udsigtshøjen med Jonas Bruuns Bænk (navngivet efter tidligere formand for Holbergstiftelsen) og ikke mindst Holbergs eget ”lysthus” med det ottekantede stenbord under syrenerne.
Haven er åben for besøgende året rundt.
