Dianalund skal have en kunstgræsbane, og sådan én kommer ikke af sig selv. Den koster 3,5 millioner, og én af sponsorerne er Vibe’s Malerfirma.
Da Dianalund fejrede halloween, kom Frank Sander fra Vibe’s Malerfirma med en check på 20.00o kr., som han gav til Paw Nielsen, én af ildsjælene i kunstgræsgruppen.
Gruppen har søgt penge hos private, fonde og Sorø Kommune, og i skrivende stund er der samlet 800.000 kr. ind.
Sorø Kommune har givet et forhåndstilsagn om at give én million kroner, og DUR (Dianalund Udviklingsråd) har lagt yderligere 500.000 i puljen. Det kræver dog, at gruppen selv skaffer resten.
På www.kunstgraes4293.dk kan du se, hvem der sponserer. Udover Vibe’s Malerfirma medvirker bl.a. Multi-Tech og Elektrogården til at realisere kunstgræsbanen.
Du kan også støtte kunstgræsbanen som privatperson – med mobile pay.