Foreningen Sorø Bådfart af 1997 indkalder til ordinær generalforsamling, den 18. april 2024 på Værkerne. De håber at I fortsat vil støtte foreningen med et bidrag, som er af stor betydning ikke bare for foreningen, men også for den daglige drift og nødvendige vedligeholdelse af båden. Medlemskontingentet er uændret. I lighed med tidligere år giver medlemsskabet ret til en gratis tur i sæsonen. Man kan indbetale kr. 100,- på konto nr. 1551 – 2138999 i Danske Bank, Sorø.

De glæder sig til at byde dig velkommen ombord på Lille-Claus på én af de ordinære afgange i 2024.

Du kan støtte foreningen Sorø Bådfart af 1997 yderligere ved at anbefale andre at tegne et medlemskab på deres adresse Bykontoret, Storgade 7, 4180 Sorø.

Ved indbetaling af kontingent, oplys venligst din e-mail adresse – så foreningen i fremtiden kan sende indbydelser og andre informationer, som e-mail og dermed informere vore medlemmer mere præcist om deres aktiviteter.

Ordinær Generalforsamling

Afholdes torsdag, den 18. april 2024 kl. 19,00 på Værkerne – rum 111 – Frederiksvej 27, 4180 Sorø

Dagsorden:

1. Valg af dirigent (Bestyrelsen foreslår Kim Egelund Rasmussen)
2. Bestyrelsens beretning
3. Bestyrelsens fremlæggelse af revideret årsregnskab fra 2023
4. Bestyrelsens forslag til budget for 2024 og fastsættelse af kontingent
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg til bestyrelse:

På valg for en 2-årig periode; i lige år: Formand og Kasserer. I ulige år: Næstformand, PR-ansvarlig og Tørnlisteansvarlig.

Nuværende formand Lasse Aufeldt er på valg i 2024 og modtager genvalg i perioden 2024-26

Nuværende kasserer Erik Jacobsen er på valg i 2024 og modtager ikke genvalg.
Bestyrelsen foreslår at Sandy Nielsen indtræder i bestyrelsen i perioden 2024-2025.

Kurt Lisberg Sørensen Næstformand, er ikke på valg, men ønsker at udtræde af bestyrelse i 2024 af helbredsgrunde. Bestyrelsen foreslår at Svend Pedersen indtræder i bestyrelsen i perioden 2024-25.

Valg af to bestyrelsessuppleanter for 1 år.

Mogens Jensen modtager valg, som 1. suppleant.

Kurt Lisberg Sørensen der udtræder af bestyrelsen, modtager valg som 2. suppleant i 2024.

Valg af revisor
Annelise Birkholm modtager genvalg for 1 år.

Eventuelt

Generalforsamlingen forventes at være forbi inden kl. 22.00 – de byder på en øl/vand og vil
meget gerne modtage din tilmelding til generalforsamlingen. Tilmelding skal ske senest den 9. april 2024 til Bykontoret i Sorø på mail: bykontoret@soroe.dk eller tlf: 57 87 70 20