DNs Repræsentantskab har i forbindelse med et møde været på besøg i Suserup skov, som ligger smukt på kanten af Tystrup sø.
Suserup skov, der ejes af Stiftelsen Sorø Akademi, er en af Danmarks første urørte skove og har været det siden slutningen af 1800 tallet. Jens Kristian Poulsen, som er Stiftelsens direktør guidede Repræsentantskabet rundt og fortalt om skoven og de overvejelser, der ligger bag.
Repræsentantskabet, DNs øverste myndighed, var forsamlet for bl.a. at vedtage en organisationsstrategi, som de kommende år skal omsættes til konkrete handlinger, der gør en forskel for naturen, miljøet og klimaet. Herunder – som også drøftet på DN Sorøs Årsmøde – have et særligt fokus på at få inddraget flere unge i foreningens aktiviteter.