Af Jens Jacobsen
Kandidat til KV21 for Det Konservative Folkeparti
Der var god musik, ristede pølser, kolde tæer og mange gode spørgsmål fra borgerne i Stenlille der gav en god og livlig debat med mange tryk på ”hornet” fra Lotte Krogh og Morten Dyhr.
Borgerne havde bl.a. et ønske om at få ”liv i hallen” igen, så vi igen kan skabe at godt miljø for de unge og de unge, der er blevet lidt ældre
Der skal skabes et bedre samarbejde om tilbud til de unge mellem Ungdomsklubben, foreningerne i byen, Stenlille Kulturhus, aktiviteter i hallen. Og tilbud til de unge skal styrkes.
Bosætningen i Stenlille skal fremmes, med leje boliger og byggemodning af parcelhusgrunde på Slettebjerg Og med boligbyggeri andre steder i byen også, så der er et varieret udbud af boliger.
En forudsætning for at børnefamilier bosætter sig i Stenlille er bl.a. at vores dagtilbud og skoler er velfungerende og attraktive for tilflyttere – og for os der bor her. Her blev der fra flere borgere nævnt, at der er plads til og brug for forbedringer på både dagtilbud og skole.
Trafiksikkerheden ved Hovedvejen optog også mange, der skal fortsat arbejdes på at få Vejdirektoratet der er myndighed – til at forbedre forholdene med rundkørsel eller trafiklys.
Stenlille borgerne deltog livligt i debatten og de tog godt fra da ”de røde blev ristet” og pølsevognen blev tømt.
Stenlille har brug for at vi har lokale kandidater i kommunalbestyrelsen. Husk derfor at stemme på tirsdag den 16. Din stemme er vigtig.
Stem personligt på en lokal kandidat, der ønsker at arbejde for lokalsamfundet, som er synlig og ved, hvad der sker i byen. En kandidat, der vil bidrage til udvikling af Stenlille.