PRESSEMEDDELELSE

Sport, vilje og fællesskab bringer energi og styrke!

Sorø Roklub ”åbent hus” fortsætter de næstfølgende tirsdage kl. 18.00 – 20.00. Her er mulighed for at træne i ergometer evt. suppleret med styrke og vægttræning. Træningen foregår på hold med individuel vejledning. Træningen varieres og tilpasses den enkeltes behov og formåen.

Fordelen ved ergometertræning er, at man sidder ned, og alle bevægelser er ergonomisk rigtige. Dvs. der er ingen ”skæve” bevægelser. Erfaringen viser, at personer med svage knæ og hofter kan få god udbytte af træning i ergometer.

Ergometertræningen giver styrke og fremmer konditionen, ligesom en naturlig sidegevinst er bedre velbefindende – bedre mental styrke. I roklubben er der mulighed for omklædning og bad i forbindelse med træningen.

Du finder Sorø Roklub på Frederiksvej 33 – helt nede ved søen til højre for Sorø Kultur og Fritidscenter og Sorø Kajak klub. Indgangen er helt ude på den nordligste side af bygningen. Vel mødt på tirsdag!

NB! Hvis du ikke kan finde klubben, så ring på tlf. 52 38 24 34 – så henter vi dig på p-pladsen ved Kultur- og Fritidscenteret.

En vinterdag ved Sorø Sø