Frem til den 19. december viser Sorø Museum udstillingen Født med en sølvske i munden – en udstilling om sølv, med sølv og en begejstring for sølv.
Her er sølv til pynt på bordet, kroppen, tøjet, piben, skoen, skænken og sølv til anerkendelse, fødsel, dåb, konfirmation, bryllup, jubilæum og sejre. Sølv, der er gået i arv, sølv der er samlet på og sølv, der er sat bagerst i skabet, fordi det blev umoderne og uudholdeligt at pudse.
Kig ind og nyd den store variation i smukke detaljer og former. Dit Sorøs fotograf, Anne Beth Witte, var forbi.
Se mere om udstillingen og museets åbningstider her.