Fredag d. 21. maj 2021, kl. 19.00 kan Café Tre Konger præsentere kvartetten ”Soul Station”, der kommer og spiller lige-ud-af-landevejen swingende jazz.

De fire musikere kalder deres kvartet for ”Soul Station”. Hermed signalerer de, at det er med sjæl og inspiration fra rhythm’n’blues og gospel, de dyrker den kontant swingende hard bop stil. Navnet er samtidig titlen på den banebrydende LP, Hank Mobley indspillede for Blue Note i 1960.

Selve koncerten starter kl. 19.00, men fra kl. 17.30 vil det være muligt at nyde en lækker 2-retters menu bestående af:

Tunmousse på sprød salat m/rejer og krydderurtedressing. Hertil hjemmebagt maltbrød og smør.

Roastbeef m/pommes hasselbach, stegte perleløg, surt samt peberrodssauce.

Drikkevarer tilkøbes, ligesom det også vil være muligt at købe kaffe/the samt dessert.

Pris for musik og mad kr. 350,-
Pris for musik alene kr. 150,-

Bordbestilling på tlf.: 5783 4114, senest onsdag d. 19/5-21.

Pressefoto