Af Henrik Jandorf
Politik er en løjerlig affære – kommunalpolitik endnu løjerligere. Her i opløbet til tirsdagens albuefest skal nævnes nogle få essentielle kendsgerninger omkring det politiske ansigt i vores kulturelle og naturskønne købstad, Sorø. Og lad mig med det samme sige, at respekten for enhver politisk holdning bør opretholdes – nærværende tese er kun en fortale for, at politisk anstændighed finder sted i Kommunen.
Partierne V, C og O, som indtil videre sidder med flertallet i Kommunalbestyrelsen, er i stigende grad blevet alvorligt trætte af at lytte til meninger, som ikke matcher deres egne. Det er ganske enkelt for ubekvemt at skulle diskutere med modparten, hvorfor man i adskillige
situationer har valgt at tilsidesætte demokratiet og i stedet træffe beslutninger helt uden at lytte til besværlige opponenter. Let og elegant. Oppositionen er dermed reduceret til at føre tilsyn med magtarrogancens ulovlige fremfærd.
I marts måned i år fandt således en diskvalificering sted af demokratiet, da Gert Jørgensen, med samtykke fra V og O, på et byrådsmøde slet og ret afviste at behandle to relevante forslag stillet af EL om hhv. nationale tests og familievold. Mønsteret var åbenbart: enten fejer man forslag af bordet eller man sender dem i udvalg uden mulighed for drøftelse. Bekvemt, når man alligevel sidder med 13 stemmer imod 12. Men kære vælgere, står der ’idiot’ på ryggen af enhver borger i denne Kommune? Måske skal vi på tirsdag spørge vores samvittighed, hvor krydset skal sættes, frem for at sætte det af gammel vane.
Det mest forstemmende ved alt dette er to ting:
1. Den overlegne ’slikken opad, vrissen nedad’ tendens, som for mennesker med blot en anelse vunden indflydelse bliver selve smålighedens livsgrundlag. Man glemmer let hvad man kom fra, når man pludselig betræder et højere trin, hvilket ses i flertallets arrogante afvisning af oppositionen, når denne stiller kritiske spørgsmål. Ups, her blev begået en fejl, som desværre blev opdaget – irriterende, men vi ignorerer dem bare eller giver en sviner tilbage. Det er rent ud sagt utåleligt at overvære dette taktiske, gennemskuelige fusk.
Og 2. At stort set ingen borger i denne sovekommune, på trods af lødige indlæg fra adskillige partier, nogensinde reagerer på deciderede overtrædelser af lovgivning, etik eller blot simpel, grundlæggende god stil? Har vi borgere lagt os til at dø i Sorø Kommune? Kunne et enkelt kvæk fra nær og fjern være livgivende? Problemet ved et samfund er ikke de højtråbende – problemet ligger hos dem, som vælger ingenting at sige. Enten fordi de føler sig hævet over kritik eller debat – fordi de er for blaserte, eller ganske enkelt fordi de ikke gider.
Hvem kunne ikke unde Gert Jørgensen 23.000 kommunale kroner til fejring af en rund fødselsdag? En disposition, som KL og Tilsynet efter alt at dømme finder værdig til anerkendelse? Erkendt, 23K er jo ingen herregård i det kommunale regnskab – lige bortset
fra, at for en borger i et ressourceforløb, som i endeløse procedurer bliver trukket rundt og rundt i systemet, ville blot en flig af dette beløb betyde alverden. Det er de stærkes pligt at kæmpe for de svages vilkår. Gert Jørgensen valgte selv at betale sin reception, dog først efter
at EL havde stillet nærgående spørgsmål til såvel procedure som god stil.
Respekten for enhver politisk holdning skal opretholdes: også når højrenationalismen spænder skråremmen og seriøst kæmper for én grotesk dagsorden: et islamfrit Danmark. Se hvor retorikken har bevæget sig hen på tyve år. DF blev erklæret ikke-stuerene af Anders Fog
for 20 år siden, men voksede sig siden store og stærke. I 2019 blev partiet mere end halveret, da Årets Par, Vermund og Paludan tungekyssede i en rabiatfascistisk folketragedie, dansende som til en kulørt børnefødselsdag under feltråbet ”Vi skal længere ud folkens!” Intet har de to sagt, som Pia K ikke har plæderet for i 25 år. Historien går to skridt frem og ét tilbage. Og vores konservative Førstemand er gået i valgforbund med Vermund – pøj pøj med alting!
Det vidunderlige ved vort lands demokrati er, at ALLE får taletid, hvis de vil have det. Og det fantastiske er også, at fremtiden ikke behøver at være problematisk, hvis vi kan favne forskellige sprog, hudfarver og trosretninger.
Så hvor er I, vælgere?
God valgdag
