Sorø Regatta 2015 blev igen en stor succes for Sorø Roklub. Den hedebølge, som ramte hele Danmark i weekenden, skabte optimale forhold på Sorø Sø – om end et par ganske varme dage for alle deltagere og de mange frivillige, som igen fik hele arrangementet gennemført på fineste vis.
Mere end 30 Sorø-kaproere fra alle aldersklasser levede op til deres allerbedste og satte et flot fodaftryk på hele regatta’en: I front i løbene og derimellem som grundstene i regatta-afviklingen tilsammen med Regattaforeningen, klubbens trofaste motionister og en ivrig forældreskare.
Resultater:
U-18:
Trænere Andreas Sloth og Mads Kruse Andersen, Sorø Roklub.
- Joakim Østergaard vandt sikkert GULD i TU-Cup Jun C M1X, hvor Jannick Wly Andersen tog sig af BRONZEN. Sammen tog de 2 makkere SØLV i TU-Cup Jun C M2X. Søndag blev det til GULD for de 2 i 2X’eren.
- Iben From blev nr. 2 i B-finalen i Jun B TU-Cup W1X hvor Thea Lindblom blev nr. 3 i C-finalen. Søndag blev de henholds vis nr. 1 og nr. 4 i hver deres afdeling.
- Sammen tog Iben og Thea BRONZE i TU-Cup Jun B W2X, søndag blev det til en 2. plads i 2X’eren.
- Sigurd Hutnik, Runi Nielsen, Mike Petersen og Matias Lang Sørensen vandt GULD både lørdag og søndag i TU-Cup Jun B M4X. For at få konkurrence stilled drengene også op i Jun A-løbet hvor de lørdag fik en flot 3. plads.
- Klara Christensen, Astrid Brehmer, Nanna Bech og Freja Holmark vandt GULD både lørdag og søndag i TU-Cup Jun B W4X. Pigerne stillede også op i Jun A, hvor det blev til en flot 2. plads.
- Mike Petersen og Runi Nielsen satte sig søndag i Jun B M2X og blev nr. 2.
- Mathias Lang Sørensen og Sigurd Hutnik Nielsen satte sig ligeledes i Jun B M2X og vandt sikkert GULD.
Træner Nicolaj K. Skjølstrup, Kraftcenter Bagsværd.
- Jens Albert Graudal og Jakob Lillelund vandt begge dage GULD, dog uden den store konkurrence fra 2 Norske hold så de fandt en udfordring i ’Det perfekte løb’.
Træner xx Sørensen, Kraftcenter Bagsværd.
- Ida Brehmer havde igen forsøgt sig med ny bådtype og stillede op i Junior A W1X, hvor hun klarede sig flot – Lørdag nr. 4 og søndag efter et veldisponeret løb, hentede hun SØLV.
Senior:
Træner Oliver Blach, Kraftcenter Bagsværd.
- Ida Langkjær stillede ligeledes til start i W1X men i senior letvægt, hvor hun lørdag blev nr. 4. og søndag. nr. 3.
Masters:
Trænere Christian Mølvig og Ulla Krüger Hvid, Sorø Roklub.
I år er første gang nye handicap-tider kører af stabelen og det gav store forandringer, især for nogle af de ældre hold.
- Birgit Juel-Hansen, Anne Brehmer, Ingrid Petersen og Laila blev nr. 6 i MW4X og havde i år mistet 20 sek. af deres handicap – det henter man ikke sådan lige.
- Bonnie Noer, Kirsten From, Linda Milling og Ruth Köster blev nr. 4 i MW4X. Holdet er nydannet i år og gjorde det rigtig fint.
- Gitte Niven Christensen blev nr. 3 MW1X efter bla. en hurtig Furesø-roer.
- Ulla Krüger Hvid vandt GULD i MW1X.
- Lars Bo Andersen vandt GULD i MM1X, hvor Uffe Søgaard lige så sikkert vandt SØLV.
- Birgit Juel-Hansen og Ingrid Petersen blev nr. 2 i MW2X efter Fredensborg.
- Bjarne Hjort og Christian Mølvig vandt som vanligt GULD i MM2-.
- Peter Lindblom og Peter Carstens vandt ligeledes GULD i MM2X, dette hold er nydannet og har kæmpet hårdt for en velfortjent sejr.
- Lars Bo Andersen og Uffe Søgaard satte sig sammen og vandt også GULD i MM2X.
- Lars Bo Andersen, Uffe Søgård, Bjarne Hjort og Christian Mølvig vandt GULD i M4X. Imponerende med et ror som kun var hægtet fast i den ene side, men også den udfordring klarede de med bravur.
- Linda Milling, Ruth Köster, Peter Lindblom og Peter Carstens blev nr. 2 i MMIX4X.
Komplet resultatliste: