Torsdag offentliggjorde Sorø Privatskole en ny skolefilm, der på blot to minutter giver indblik i, hvordan skolen anno 2019 fungerer med alle dens elever og medarbejdere. Se filmen her.
Det er nogle af skolens samarbejdspartnere, som har været med til at finansiere filmen, der bl. a. kan ses på skolens hjemmeside, Youtube-kanal og facebook-side.
”Der skal lyde en stor tak til de virksomheder, hvoraf flere er lokale, der har ydet et bidrag til filmen, som viser, hvordan en skoledag foregår i sensommeren 2019. Vi håber vores elever, forældre og medarbejdere tager godt imod filmen, ligesom vi regner med, at kommende forældre vil tjekke filmen for her at få et hurtigt overblik over, hvilken type skole, vi er, og hvilke værdier, vi arbejder efter,” siger skoleleder Nanna Kofoed Øhrgaard.
Følgende virksomheder har medvirket til at gøre den nye skolefilm mulig:
-Ryg- og Sportsklinikken
-HJ Huse A/S
-Multi-tech elinstallation
-Kompetencehuset Heckmann