Sorø Handel og Service meddeler, at det snart tid til at booke stande til årets store Sorø Marked lørdag den 2. september kl. 10-15.

Fra 1. august kan I booke stande via en mail til boder@soroehandelogservice.dk
Skriv navn og kontaktoplysninger og hvilken slags stand du ønsker (almindelig loppe, børneloppe, hobbyartikler eller andet).

Det koster 100 kr. for privatstande og 300 kr. + moms for professionelle (med CVR-nummer). Lokale foreninger kan få en lille gratis stand efter nærmere aftale.

Der er plads til cirka 100 stande, og det er først-til-mølle (fra tidligst 1. august!). Sorø Handel og Service forbeholder sig retten til at bestemme standenes placering (man kan naturligvis komme med ønsker i sin mail).