Et flertal i Kommunalbestyrelsen i Sorø Kommune har efter drøftelse på kommunalbestyrelsesmødet onsdag den 25. august truffet beslutning om at politianmelde sagen om kommunens kommunaldirektør.
På Kommunalbestyrelsesmødet onsdag den 25. august blev sagen om kommunaldirektørens forhold drøftet under et lukket punkt. Her besluttede et flertal i Kommunalbestyrelsen at foretage politianmeldelse.
Borgmester Gert Jørgensen udtaler: ”Et flertal i Kommunalbestyrelsen vurderer, at politiet bør undersøge sagen, da politiet er den rette myndighed til at afklare, om der er foregået noget ulovligt. Et flertal i Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet at politianmelde den tidligere kommunaldirektør,” siger Borgmester Gert Jørgensen efter kommunalbestyrelsesmødet.
Sagen er herefter overgivet til politiet, og af hensyn til politiets arbejde, vil der ikke være yderligere udtalelser om sagens indhold, før der er truffet en endelig afgørelse i sagen.