Ligesom resten af landet følger Sorø Kommune udviklingen i coronavirus tæt. Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om forebyggelse af smitte, og opfordrer alle til at gøre det samme, meddeler Sorø Erhverv.
Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger på: https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar
Hotline for virksomheder
Erhvervsstyrelsen har åbnet en hotline for virksomheder, hvor man kan få vejledning i bl.a. personalemæssige spørgsmål. Se mere her:
https://virksomhedsguiden.dk/erhvervsfremme/content/temaer/coronavirus_og_din_virksomhed/artikler/faa-overblik-over-vejledning-til-virksomheder-om-coronavirus/d8e2bddc-4c68-446e-b786-225c5ae72dee/
Særligt for leverandører til kommunen
Virksomheder, som er leverandører til Sorø Kommune, skal følge de samme retningslinjer som kommunens egne ansatte.
For leverandører med direkte borgerkontakt (leverandører af fx rengøring, sundhedsydelser, transport mv.) gælder det, at:
• Hvis du har rejst i et risikoområde
Hvis du siden 2. marts er kommet hjem fra et af de særlige risikoområder, skal du holde dig hjemme i 14 dage efter hjemkomsten. Du må ikke besøge sygehuse, plejecentre mv., hvor der er personer, som er særligt sårbare og udsatte, hvis de bliver smittet. Se listen over risikoområder på Sundhedsstyrelsens informationsside om coronavirus.
• Hvis du er leverandør på sundheds- og ældreområdet
Hvis du er leverandører på sundheds- eller ældreområdet, og du er kommet hjem fra et af de særlige risikoområder siden 18. februar, skal du blive hjemme i 14 dage.
• Hvis du har mistanke om coronavirus
Hvis der er mistanke om coronavirus (hvis du har feber OG hoste eller vejrtrækningsproblemer), OG du har været i et område med smittespredning inden for de sidste to uger, skal du blive hjemme, ringe til egen læge eller 1813 og følge lægens anvisninger. Det samme gælder, hvis du har været i direkte kontakt med en person, som måske er smittet.