Sorø Sogn søger en imødekommende og engageret kirketjener, som har lyst og evne til at arbejde i et aktivt sogn med dygtige medarbejdere. Ansættelse 15. april 2025 eller snarest derefter.
Stillingen er på 20 timer om ugen og arbejdet tilrettelægges i samråd med de øvrige kirketjenere.
Som kirketjener skal du i samarbejde med sognets øvrige kirketjenere bl.a. varetage følgende opgaver:
Kirketjeneste i hverdage, weekender og på visse helligdage, herunder gudstjenester, øvrige kirkelige handlinger, koncerter m.m.
Rengøring af kirke og menighedslokaler.
Foretage indkøb i samarbejde med øvrige ansatte og forberede servering ved møder, undervisning og aktiviteter.
Dine arbejdstider vil primært ligge tirsdag-fredag kl. 09-14, men ved eftermiddags- og aftenarrangementer, er der behov for at rykke arbejdstiden, så du er til stede efter behov.
Derudover får du også 2 weekender om måneden, hvor du skal arbejde.
Ved helligdage, sygdom (afløsning) og ferier, vil du få mere end 2 weekender om måneden. I løbet af et kvartal, har du en gennemsnitlig arbejdsuge på 4 dage med 20 timers arbejde.
Vi forventer, at du:
er venlig, imødekommende og har god situationsfornemmelse.
er fleksibel og trives med skiftende arbejdstider.
har ordenssans, overblik og sans for detaljer.
er interesseret i at indgå i et fleksibelt og positivt samarbejde med sognets øvrige medarbejdere, præster og menighedsråd.
på eget initiativ tager ansvar for dine arbejdsopgaver og er i stand til at planlægge din hverdag.
er tryg ved normalt IT-brug, og nemt kan arbejde i Word, Outlook mv.
er i rimelig form, da en del af dine arbejdstimer er fysisk krævende.
Vi kan tilbyde:
Ansættelse i en flot og historisk kirke med gode faciliteter.
Indtræden i et stærkt team, med i alt 3-4 kirketjenere med forskellige ansættelsesgrader og opgaver.
Et godt arbejdsmiljø, med glade og hjælpsomme medarbejdere, der ud over kirketjenere tæller kordegn, organist, sangere og 2 præster.
En arbejdsplads under udvikling, som er åben for gode idéer og nye tiltag.
Gode udviklingsmuligheder.
Stor indflydelse på eget arbejde.
Tydelig og moderne ledelse.
Ansøgningsfrist d. 28. februar 2025
Læs mere om jobbet her:
