Sorø Handel og Service arrangerede lørdag, traditionen tro, SORØ MARKED – og sikke et syn der mødte os…..
Allerede kl. 10 var der godt gang i handlen gennem de mange små boder. Børnene var nysgerrige på det hele, også med ansigtsmaling, at kigge indenfor hos brandvæsnet og meget mere. Der var noget for enhver smag – også dem der elsker is, pandekager, pølser og et glas koldt, mens musikken på Torvet skabte en ekstra god stemning. Dog var der også nogle, der lige syntes vejret var til en omgang SORØ SØ LØB! Tillykke til jer med medaljerne.
Sol, varme og glade dage. Det må man sige! Vi tænker at lade billederne her tale for sig selv.
Flot arrangement, IGEN!!!
Vil I holde øje med de kommende arrangementer? Læs mere på deres hjemmeside.