Den 12. oktober afvikledes Swedish Open i Ljungby, Sverige. Mere end tyve klubber deltog, heriblandt også Sorø Taekwon-Do Klub.
Fem ivrige elever deltog i turneringen, der kun var for juniorer, 15-17 årige og seniorer, 18+ årige.
Der blev kæmpet bravt og niveauet var højt, idet flere fra det svenske landshold deltog i kampene. Ved dette stævne kunne deltagere dyste i to discipliner: matsogi, som er semi-kontakt kamp og tul, som er konkurrence i mønster.
De soranske kæmpere gjorde det godt og gav et godt indtryk i Sverige. De fik ros af flere af de konkurrerende hold, og medaljer blev det også til. Således kom de hjem til Sorø med følgende:
Maria Lidsmoes fik sølv i kamp og bronze i mønster. Charlotte Beck fik sølv i kamp.