I september startede Sorø Bueskyttelaug sin indendørs sæson. Der skydes på indendørsbanen under den nye hal hver onsdag kl. 19-21 og hver søndag kl. 10-12.
Indendørsbane blev bygget under den nye hal 3 og rummer meget fine faciliteter. Udendørsbanerne ligger på Grønningen (skråt overfor krydset ved Nordmarksvej). Her er masser af faciliteter til kort træning, jagt og FITA skydning.
Du er altid velkommen til at kigge forbi til en buesnak. Den første onsdag i måneden kan du også prøve at skyde med bue og pil. Klubben råder over forskellige buetyper, så man prøve sig frem og finde sin optimale buetype.
Sorø Bueskyttelaug blev grundlagt i 1994 og omfatter i dag over 70 medlemmer.