Vidste du, at du kan spille skak på Sorøs Grønne Scene? Skakpladen er lige mellem den ene montre og springvandet. Fliserne på pladen har en anden form og nogle andre farver end alle de andre fliser.
De meget flotte skakbrikker er låst inde i den bænk, der står med ryggen mod det røde bindingsværk i gården. Biblioteket bestræber sig på at låse op for dem i åbningstiden. Ellers kan man, når der er betjening på biblioteket, låne nøglen til skakbrikkerne og snuppe et spil.
Hvis man ikke kender skakreglerne, kan man gå ind på biblioteket efter en bog om netop skak.
“Vi håber på at se en masse sommer glade mennesker med is i hånden og fødder, der leger i springvandet, og som har lyst til at udforske ikke blot det fine skakspil, men også resten af Sorøs Grønne Scene,” fortæller Karen Valentinus Ehlers Plesner, Sorø Bibliotek.