Det er igen den lyse sommertid, og Dianalund Kirker glæder sig til årets midsommerfest, som de holder sammen med Niløse beboerforening NOOB. Det er d. 12. juni kl. 18.00. Det starter med en andagt i kirken, hvor “rythm’n soul koret” fra Holbæk deltager, og derefter går turen til Niløse gamle skole, hvor der er grill. Tag selv kød med til grillen, så sørger NOOB og menighedsrådet for tilbehør.
D. 6. juni er der indskrivningsmøde for kommende konfirmander, hvor både kommende konfirmander og deres forældre kan blive klogere på, hvad det vil sige at gå til konfirmationsforberedelse. Det er kl. 19 i Tersløse sognegård.
Også Dianalund pilgrimsvenner fejrer sommeren med en dagsvandring d. 8. juni kl. 10 fra parkeringspladsen ved Gyldenløves høj.
Ingen midsommer uden Skt. Hans, og spejderne holder deres Skt. Hans arrangement i byparken d. 23. juni kl. 17.30, hvor Judith vil være båltaler.
D. 11. juli inviterer de til en hyggelig sommerferiedag i sognegårdshaven, med leg og hygge. Og hvis vejret tillader det vil der være både hoppeborg og pølseristning over bål.
Læs mere om de forskellige begivenheder her, hvor I også kan se info om strikkecafé, tirsdagscafé, musikalsk legestue, babysalmesang, hverdagspilgrimsvandring etc.