Journalist og tidl. TV-vært Søren Benthin holder torsdag d. 9. januar 2025, kl. 19.30, foredraget “Jeg vil dø”.

I september 2008 var Søren med i en helikopter, som skulle filme en hjemmeværnsøvelse på Kirke Saaby Stadion. Uheldigvis styrtede helikopteren ned! 75 meters frit fald! Mere end 2 x Rundetårn. Søren overlevede mod alle odds. Men det var en udsigt til et liv med svært handicap. Søren, sundhedsvæsenet og skæbnen ville det anderledes.

Kom og hør den helt utrolige historie om Sørens kamp tilbage til livet, om op- og nedture på godt og ondt, om at miste lysten til livet – og få den igen. Det er historien om gode venner, og det berømte ”spark i bagdelen”. Det er historien om miraklet, ingen havde forvente.

Tilmelding via soroe og omegns hojskoleforening (soroe-hojskoleforening.dk)

Foto: ABW