De konservative i Sorø fastholder traditionen, og afholder Grundlovsmøde i Akaciehaven i Sorø Akademis smukke have. I år kan vi glæde os over et fantastisk program.
Formanden for Det konservativ Folkepartis vælgerforening i Sorø, Mogens Schwensen åbner mødet kl. 13.30.
Ca. kl 13.50 vil vores borgmester Gert Jørgensen holde sin Grundlovstale, set med Sorø øjne.
Som det kulturelle indlæg er vi i år heldige, at Direktør for Stiftelsen for Sorø Akademi Jens Chr. Poulsen har sagt ja til at fortælle om Stiftelsens virksomhed historisk og i dag. Stiftelsen for Sorø Akademi har altid været en afgørende faktor for udviklingen i hele Sorø kommune. Men nu har stiftelsen også en afgørende betydning for Sorø kommunes grønne profil.
Kl. 15.00 vil De konservatives statsministerkandidat Søren Pape Poulsen slutte sig til os og holde en aktuel landspolitisk tale med udgangspunkt i selve vores Grundlovsdag.
Vi håber selvfølgelig på et stort fremmøde til vores hyggelige og traditionsrige Grundlovsmøde i de smukkeste omgivelser. Derfor vil vi anbefale, at man selv tager en stol og/eller et tæppe med, da vi ikke kan garantere stole til alle. Der vil blive salg af kaffe, vand og øl, samt hjemmebagt kage.
Vi anbefaler fremmøde med negativ Coronatest, der vil dog ikke blive kontrolleret Coronapas.
Programmet kort:
13.30 Start på dagen og velkomst v/formanden for Det konservative Folkepartis vælgerforening i Sorø, Mogens Schwensen
Fællessang – en af vores smukke forårs- eller sommersange
13.50 Indlæg v/Sorøs borgmester Gert Jørgensen
14.15 Vores kulturelle indlæg v/direktør for Stiftelsen for Sorø Akademi Jens Chr. Poulsen
Emne Stiftelsens virksomhed historisk og nu
15.00 Aktuelt indlæg v/formanden for konservative, Søren Pape Poulsen
Fællessang – en af vores smukke forårs- eller sommersange
15.35 Den officielle afslutning v/ formanden for Den konservative vælgerforening i Sorø, Mogens Schwensen