Vi har også fremkommet med nogle foreløbige budgetønsker på Social- og Sundhedsudvalgets område.
• Vi vil gerne styrke hjerneskadeområdet. Det vil vi gøre med en ansættelse af en hjerneskadekoordinator. Det er et så vigtigt og specialiseret område, at det kræver en koordinator med en specialiseret uddannelse. Det er en genopretning af området fra en tidligere besparelse.
Vi vil tilføre området 500.000 kr. til en ansættelse af en koordinator igen.
• Vi vil gerne løfte budgettet på plejehjemsområdet med 1,5 mio kr. til fordeling over alle plejehjemmene. Det har været en pålagt besparelse fra 2019 til 2020 der ikke er blevet gennemført. Plejehjemsområdet skal have den besparelse fjernet, da området ikke kan levere mere.
• Vi vil også gerne, i lighed med andre partier, have tilført yderligere til budgettet til ansættelse af voksenelever inden for plejeområdet. Vi får en uddannelsespligt for yderligere social- og sundhedsassistenter og sundhedshjælpere. Vi ser gerne at mange af dem kommer ind som voksenelever. De får lidt mere i løn, da voksenele-ver er over 25 år, men voksenelever har også typisk større private forpligtigelser. Her i en Corona-tid giver det jo også opsagte personer at foretage et jobskifte til et område der tørster efter arbejdskraft.
Med venlig hilsen
Socialdemokratiet i Sorø Kommune
Annette van der Star
Christian Bjerre Høst
Preben Lund
Alle medlemmer af Social- og Sundhedsudvalget